|
Hedeslag
hos hunde
Historien
som kan omhandle dig i morgen.
Dagen
slutter med dejligt samvær foran grillen, som er blevet tændt op i
haven. Pølserne ligge og syder. Hund,
børn og voksne er sammen i en stor glad pærevælling,
temperaturen er 23 grader.
Dagen efter viser sig at være ligeså skøn, lidt varmere og grillaftenen
skal gentages.
Men det blev den ikke.
Der skulle handles ind til hygge, og
deres elskede hund, Fido, stod der med store øjne og kom med i bilen.
Det er så dejligt at være sammen med hunden, og den ville så gerne
med. De skulle bare lige ud og handle.
Der blev tænkt på alt det bedste. Bilen blev parkeret i let skygge og
alle 4 vinduer blev rullet en lille smule ned, for der skulle jo frisk
luft ind.
Der blev handlet i centeret til den store guldmedalje. Fido blev der også
tænkt på, der var et kødben i indkøbsvognen.
Det tog lidt længere tid end planlagt, for der var mange mennesker i
centeret.
Det havde allerede taget 30 minutter, og det ville i hvert fald tage et
godt stykke tid mere, inden de kom ud igen. Ved nærmere eftertanke holdt de jo i skygge,
så det gik nok.
Der blev lige snakket lidt med vennerne, de mødte på deres vej og hver
gang røg der yderligere enkelte minutter.
Da de langt om længe kom ud af centeret, var der gået over 1 1/2 time.
De blev slået af en ulidelig varme der fik dem op og pruste og svede med det
samme.
Deres bil stod nu i direkte fuld sol.
Der var panik omkring deres bil. Folk stod ophidset, politiet var også
på stedet. De havde slået en bagrude ind, men; der var ikke noget at gøre.
Bag i deres stationcar, lå deres, elskede, 9 år gamle familiehund.
Død af et hedeslag.
Deres hund havde ikke haft en chance. Allerede efter 15 minutter var
temperaturen steget til næsten 40 grader i bilen.
Handlingen der endte så tragisk, var på intet tidspunkt ondt ment.
Det var bare lysten til at tage hunden med sig, på en forkert dag.
Prisen var dyr at betale.
Det kan blive dig, også selvom du elsker din hund.
Overvej
altid om ikke hunden har det bedst ved at blive hjemme, på varme dage,
med frisk vand i sin skål og et køligt sted at være. Også selvom du
lige skal ned til købmanden.
Hvad
er symptomer på et HEDESLAG ?
Hunden
vil trække vejret overfladisk og meget hurtigt. Den lukker af for den
nederste del af maven og trækker luft med den øverste del. Dette gør den for at prøve på at køle
luftvejene ned. Når luften ikke skal så langt ned kan der komme mere
køligt luft ind hurtigere.
Den kan begynde at savle.
Hunden kan fra det ene øjeblik til det andet få en kraftig vandet
afføring. Dette er en påvirkning af varmen.
Tungen vil hænge langt ud af munden på hunden. Dette er fordi at,
den har nogle små partikler på tungen, som hjælper med at køle den
ned.
Hunden vil virke rundtosset og rastløs. Dette skyldes at, hundens
hjerne vil blive ramt af ophedningen.
Hunden bliver bevidstløs.
Hunden dør.
Hvad
sker der med hunden under HEDESLAG
?
Der
sker det at, hundens kropstemperatur stille stiger, og der sker følgende
et svigt af hundens indre system. Dette sker når temperaturen omkring
hunden er så varm, at luften ikke kan hjælpe hunden med at
regulere nedkølingen af dens krop. Hunden kan kun komme af med
overskudsvarmen via. dens luftveje, dens tunge og mellem trædepuderne.
Den er ikke så heldig stillet, at den kan svede. Med andre og direkte
ord: koger din hund op.
Hvad
udløser et HEDESLAG ?
Mange
forbinder hedeslag med en varm bil, og det er da også det klassiske der
sker.
Men på en varm dag kan følgende:
Løbetur / cykeltur
Træning af hunden
En hund der er svag af sygdom
En gammel hund
Også udløse et hedeslag.
Hvad
gør jeg hvis min hund får et HEDESLAG ?
Ved de
første symptomer på et hedeslag, skal du få hunden ind i et skygget
og køligt sted. Fugt dens mundvige med lunken vand og lad den blive
der. Hold øje med den.
Du skal ligge kølige fugtige viskestykker på hunden, der hvor den ikke
har så meget hår.
Er hunden hårdt ramt og evt. ikke ved bevidsthed skal du få den ind i
fuld skygge og overbruse den med lunkent vand, fra halespids til halsen.
Bliv ved og kontakt altid dyrlægen og få hunden tjekket.
Kan
min hund undgå et HEDESLAG ?
Der er
ingen garanti, for at din hund undgår et hedeslag.
Men du kan prøve at hjælpe din hund igennem de varmeste timer.
Skån den for unødig aktivitet i de varme dagtimer og respekter den
søger hen i skyggen.
Gå om nødvendigt ind i huset sammen med hunden.
Gå en lang tur med hunden efter det er blevet mørkt. Er I heldige
falder der en dejlig tung dug.
Gør hundens vand mere spændende, så du er sikker på at den drikker
masser af væske. Du kan koge noget vand med noget lækkert i. Dette
lækre kan være hvad som helst lige fra hakkede pølser til fisk. Si
indholdet fra og gem vandet i en stor beholder. Vandet stiller du i
køleskabet og giver hunden det i dens vand skål hele tiden.
Du kan også lave isterninger til hunden ud af vandet. Så vil den tygge
kølige "is" hele tiden og det er lykken.
Af
Susanne Funch
 |