Om Rolighund

Hej med dig. Jeg hedder Susanne.

Jeg har selv 2 dejlige hunde. En Karelskbjørnehund / Golden retriever blanding og en Australien Shepard / Rottweiler blanding. Begge er blandinger der til stadighed giver mig udfordringer og sved på panden, både som træner og som almindelig hundeejer.

Efter at have arbejdet med hunde i nogle år, tog jeg uddannelse som hundeejerinstruktør på Etologisk institut v/Roger Abrantes og Karen Strandbygaard Ulrich.

Rolighund blev herefter oprettet i 2005. Rolighund bliver kørt som en fritidsinteresse og dette gør også at uanset tilmeldinger, starter jeg altid planlagt op, så der kan altså være alt fra 2 (mindst) til 7 ( højst) hunde på et hold. Det er min ide og mål, at lære hundeejere at omgås sine hunde med en god baggrundsviden og forståelse for hundenes natur. Samtidig med at ejerne igennem træning får opbygget et godt samarbejde og en god hverdag med deres hunde.

Jeg bruger meget gerne klikker på vores hvalpe hold. Men er du ikke til klikker træning, kan du også træne din hvalp uden klikket. Dette valg er altså helt dit eget.

Jeg tager jævnlig kurser for at holde mig selv opdateret, hvad angår indlæring og adfærd af hunde. Runar Næss og Anders Hallgren er dem som jeg hovedsageligt tager kurser hos.

I naturen er det ikke den fysiske stærke der overlever.

Kun i rigtige alvorlige kriser opstår der fysiske kampe dyr imellem. Her taler vi om mangel på føde, deraf kraftig sult og chancen til mad, chancen for forplantning af gener (hun i løbetid) eller den bedste plads i meget varmt vejr eller i ekstrem kulde og til sidst, hvis der er trussel mod et godt område med gode kilder til overlevelse, som kan blive overtaget.

Det nytter nemlig ikke at være fysisk overlegen, hvis gruppen alligevel dør, fordi føreren ikke kan samarbejde med resten af gruppen og sørge for at den trivedes og lærer de rigtige redskaber til at overleve på deres eget område. De bliver nød til at arbejde sammen. Dette kræver taktik, ro og planlægning, samt en masse respekt, vundet på overbevisningen om, at føreren kan hjælpe gruppen i den bedste retning med tydelighed og god indlæring i alt hvad der bliver lavet og heraf sikre fred og tryghed på deres område. 

Vi skal gøre det samme. Vi skal sørge for at vores hunde har det godt, psykisk som fysisk og det koster noget arbejde. Vi må prøve at forstå vores hunde, for de kommer ALDRIG helt til at forstå os. Derfor må vi arbejde med vores hunde, i stedet for imod dem og lære at kommunikere med dem, så det hele går op i en fredelig helhed.